Terminal pleje er, når patienten er uafvendeligt døende modsat palliativ pleje. Det er altså den terminale fase i et sygdomsforløb. Denne terminale fase varer typisk i dage til uger. Levetiden er altså af begrænset længde i den terminale fase. Ved terminal pleje er der fokus på at give omsorg og lindrende pleje. Der er ligeledes fokus på at yde omsorg, støtte og tryghed for de pårørende i denne svære tid.
I den terminale fase er der ingen tilgængelig behandling, der kan forhindre, at organsvigt fører til døden. Der er altså kun mulighed for lindrende pleje og ikke behandling. I denne terminale fase er det vigtigt at have trygge og rolige omgivelser. Terminal pleje kan ske både på hospital, hospice eller i eget hjem som hjemmehospice. Dette afhænger af både patientens samt de pårørendes ønske.
Symptomer og tegn på den terminale fase
Der er en række terminale symptomer og tegn. Disse symptomer er blandt andre:
- Øget søvnbehov og døsighed
- Fysisk svækkelse
- Dårligere kontakt med omgivelserne
- Påvirket bevidsthedsniveau
- Nedsat orienteringsevne, eventuelt også forvirring
- Ringere koncentrationsevne samt opmærksomhed
- Reduceret interesse for mad og drikke
- Svært ved at synke tabletter
Når døden nærmer sig (det kan være dage eller timer), vil ovenstående symptomer forstærkes. I den terminale fase er patienten som oftest sengeliggende. Derudover kan den terminale fase være påvirket af en underliggende sygdom, såsom åndedrætsbesvær ved hjertesvigt.
Terminal pleje i hjemmet
De fleste dødsfald sker i dag fortsat på en institution, men undersøgelser har vist, at de fleste terminale patienter faktisk ønsker at dø i hjemmet. Der er flere årsager til, at dette ikke altid sker. Det kan eksempelvis være, at patienten indlægges akut i den sidste tid grundet utryghed hos de pårørende, manglende ressourcer ved uforudsete komplikationer, en ukontrollerbar forværring af patientens symptomer og sammenbrud i netværket.
En privat sygeplejerske kan skabe rammerne for at dø hjemme med de nærmeste omkring dig. Det giver tryghed for både den døende og de pårørende at have sygeplejersker, der er specialiseret i terminal pleje og omsorg tæt på.
En privat sygeplejerske kan være til stede, så man i tide kan opspore eventuel forværring eller ændring i den døendes tilstand og derved afhjælpe med disse behov, før det udvikler sig til noget ukontrollerbar.
Hvis den terminale pleje foregår i hjemmet, er det for mange en stor hjælp at modtage professionel aflastning og hjælp, så de pårørende ikke står med det hele selv. Det kan også være, at patienten ikke har nogle pårørende og vil føle sig mere tryg ved at være omgivet af sygeplejersker.
Hvis du er pårørende til en terminal patient, kan en privat sygeplejerske således overtage sygeplejen og den praktiske koordinering. Dette giver dig mere tid med din kære, og du kan også trygt sove, velvidende at nogen tager sig af din kære.
En privat sygeplejerske kan være til stede i hjemmet, så ofte som det ønskes, og kan fungere som et supplement til den kommunale hjemmepleje. Se her, hvordan du bedst vælger privat sygepleje.
Tilskud til terminal pleje
Det er muligt at få tilskud til terminal pleje. Hvis du har en terminalerklæring, udløses der automatisk terminaltilskud. Dette betyder, at patienten får 100 procent i tilskud til alt lægeordineret medicin.
Derudover gives der tilskud til pleje af patienten i hjemmet på 50 procent af egen udgiften. Ved medlemskab af Sygeforsikring Danmark Gruppe 1 og Gruppe 2 er tilskuddet dog på maksimalt 12.000 kroner. For at modtage tilskuddet er det et krav, at den terminale pleje foregår i eget hjem i Danmark, og plejen skal være udført af en autoriseret sygeplejerske.
Den føromtalte terminalerklæring udfyldes af lægen og sendes til kommunen. Af erklæringen fremgår det, at patienten har en begrænset levetid, og dette udløser tilskuddet. Udover hjemmesygepleje har den døende og de pårørende også ret til hjælp, såsom sygeplejeartikler, ernæringsprodukter, tilskud til psykolog og fysioterapi og ernæringsprodukter.
Bliv endnu klogere på Terminal pleje: